Skip to main content Skip to footer

02.07.2026

Målrettet omlægningsstøtte til skovrejsning kan opveje landmændenes tab ved sprøjteforbud

Skovrejsningen går for langsomt til at indfri den grønne trepartsaftales mål om 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. For at sætte fart på skovrejsningen og samtidig lette de erhvervsøkonomiske konsekvenser af et sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, anbefaler vi, at tilskuddet til skovrejsning øges med 44.000 kr. pr. hektar i de berørte områder. Det svarer til det gennemsnitlige tab i jordens dyrkningsværdi som følge af sprøjteforbuddet. Med den foreslåede model bliver tilskyndelsen til skovrejsning på de sårbare områder mere end fordoblet, og for de landmænd, der vælger at rejse skov, vil støtten i gennemsnit opveje det erhvervsøkonomiske tab, som sprøjteforbuddet har påført dem. 

Fotocredit: Istock

Hovedkonklusioner

  • De nuværende tilskudssatser til skovrejsning er utilstrækkelige til at nå den grønne trepartsaftales målsætning om at omlægge 250.000 ha landbrugsjord til skov inden 2045.
  • Et sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder vil øge tilskyndelsen til skovrejsning, fordi jordens dyrkningsværdi.
  • Vi anbefaler at lade de berørte bedrifter modtage omlægningsstøtte i form af øget tilskud til skovrejsning, svarende til tabet i dyrkningsværdi på i gennemsnit 44.000 kr. pr. ha.
  • På den måde vil omkostningerne ved sprøjteforbuddet blive opvejet for de landmænd, der rejser skov på de berørte arealer, og tilskyndelsen til skovrejsning øges samlet set med 88.000 kr. pr. ha som følge af både øget skovtilskud og reducerede dyrkningsværdier.
  • Vores foreslåede model vil dermed både bidrage til at få gang i skovrejsningsindsatsen og til at sprøjteforbuddet kan gennemføres uden unødigt store økonomiske konsekvenser for erhvervet