02.09.2026
Konsekvenser for landbruget af den nye kvælstofregulering
Den nye kvælstofregulering vil på kort sigt koste landbruget omkring 1,2 mia. kr. Det svarer til knap 11 pct. af erhvervets samlede dækningsbidrag. Omkostningerne er samtidig meget skævt fordelt, og for nogle landbrug kan konsekvenserne blive markante. CERI anbefaler alligevel, at reguleringen fastholdes, fordi den målretter indsatsen mod de områder, hvor kvælstofudledningen gør størst skade. I stedet bør staten overveje at styrke kompensationen til de hårdest ramte landmænd.
Fotocredit: Istock
Hovedkonklusioner
- Den nye kvælstofregulering skønnes på kort sigt at koste landbruget ca. 1,2 mia. kr. Det svarer til knap 11 pct. af erhvervets samlede dækningsbidrag.
- Omkostningerne er meget skævt fordelt. I nogle vandoplande er konsekvenserne begrænsede, mens de i andre er betydelige.
- For ca. 3,6 pct. af bedrifterne skønnes tilpasningsomkostningerne at overstige deres nuværende dækningsbidrag. Det betyder, at en mindre gruppe landbrug kan blive ramt så hårdt økonomisk, at det reelt ikke kan betale sig for dem at dyrke jorden
- Den nye regulering er samtidig mere målrettet og omkostningseffektiv end alternativer som omfattende statslige opkøb og braklægning af landbrugsjord.
Anbefaling
Vi anbefaler, at den nye kvælstofregulering fastholdes, men at staten overvejer yderligere kompensation til de landmænd, der bliver særligt hårdt ramt. Kompensationen bør finansieres med nye midler frem for at blive taget fra den eksisterende landbrugsstøtte.
About the author
Andreas Lund Jørgensen
Viceafdelingsdirektør i CERI