09.03.2026
CERI søger økonomer til analyser af den grønne omstilling på energiområdet
Vil du være med til at kvalificere den offentlige debat på energiområdet med uafhængige analyser? Brænder du for den grønne omstilling, og har du lyst til at bidrage til debatten med solide analyser, der kan hjælpe politikerne med at træffe meningsfulde beslutninger? Så er stillingen hos os noget for dig. I CERI – Climate & Energy Research Institute – søger vi lige nu engagerede økonomer til CERIs energiteam.
CERI søger økonomer
Om jobbet
Om jobbet
I CERI får du mulighed for at bringe din viden i spil på de vigtigste sager på energiområdet. Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:
- Skabe ny viden indenfor energiområdet gennem faglige analyser. Det kan fx være gennem samfundsøkonomiske beregninger, konsekvensvurderinger og analyser af konkret regulering. Dine opgaver vil afhænge af dit erfaringsniveau, og arbejdet foregår altid i tæt samarbejde med dygtige kollegaer og med sparring fra toneangivende forskere og andre eksperter.
- Bidrage til idéudviklingen af hvilke emner CERI skal arbejde med og hvordan.
- Formidle dine resultater på en måde, så de kan komme ud i landsdækkende medier og helt ind på de politiske forhandlingsborde. Det kan ud over analyser bl.a. være gennem debatindlæg, LinkedIn-opslag, konferencer, og møder med embedsmænd og eksperter.
- Holde dig opdateret på udviklingen på energiområdet og opbygge eller videreudvikle et netværk blandt eksperter og interessenter på området.
Om dig
Vi søger lige nu både økonomer med erfaring med energiområdet, såvel som nyuddannede økonomer med interesse for området.
Den ideelle erfarne kandidat har flere års erfaring i at arbejde med samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske analyser på energiområdet, fx i et ministerie, en styrelse, som konsulent eller i et fagligt analyseinstitut. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.
Den ideelle nyuddannede kandidat har interesse inden for klima- og energiområdet, har haft et relevant studiejob og har lyst til at blive en dygtig samfundsøkonom. Hvis du har interesse for at opbygge kompetencer inden for GrønREFORM-modellen, er det også relevant.
Det er et krav for både erfarne og nyuddannede, at du har et højt fagligt niveau, interesse for klima- og energipolitik, og er uddannet økonom, fx cand.polit. eller cand.oecon (kandidat eller ph.d.).
Vi forestiller os desuden, at du:
- Trives med analytiske opgaver, er fagligt nysgerrig, idérig og har et godt blik for at identificere nye analysemuligheder.
- Ønsker at formidle din viden og gøre dine analyser forståelige for både journalister og fagfolk.
- Ønsker at indgå i et team, hvor du både lærer fra dig og kan lære fra andre.
Yderligere oplysninger og ansøgning
Ansøgning inkl. CV, dokumentation for uddannelse, herunder karakterudskrift skal være CERI i hænde senest d. 9. april med opstart efter aftale. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsdirektør Ulrik Beck (tlf. 3140 8705 / mail: urb@ceri.dk).